Jeg har arbejdet med mennesker og organisations- og medarbejderudvikling i hele mit arbejdsliv. En passion, som er medvirkende til, at jeg kan spille ind med solid erfaring, hvad angår alt fra det overordnede ledelsesansvar, budgetter, personaleledelse mv. Jeg kender til at rammesætte, koordinere projekter og sikre sammenhængskraft og bæredygtige strukturer i organisationer. Min erfaring som proceskonsulent, underviser og supervisor gør, at jeg er en kompetent sparringspartner i både det personlige lederskab såvel som i organisationsmæssige sammenhænge. 

Som konsulent inden for organisationsudvikling, ledelse, psykisk arbejdsmiljø og trivsel har jeg oparbejdet et solidt kendskab til organisationspsykologiske udviklingsprocesser og er særlig optaget af gruppedynamikker, ledelsespsykologi og kompetence-optimering.

I samarbejdet med mig får I en kompetent samarbejdspartner ved opgaver, der kræver indblik i netop samarbejde, udvikling og psykologiske processer i organisationer og mellem mennesker. I komplekse udviklingsopgaver bidrager jeg konstruktivt på en let, praksisnær og imødekommende måde. I vil opleve en høj grad af involvering i opgaven, og jeg ser det som min væsentligste opgave at få det bedste frem i dig, i gruppen samt i organisationen.

Jeg beskæftiger mig bl.a. med: 

  • Meditation og konfliktmægling
  • Undervisning, kurser og temadage
  • Supervision – coaching - sparring
  • Testværktøjer
  • Ledelse og organisationsudvikling
  • Psykisk arbejdsmiljø
  • Bestyrelsesmedlem

Uddannelsesmæssig baggrund

2023 INSEAD Scandinavian Executive Institut

Bestyrelsesuddannelse - Executive Board Program

  • en international bestyrelsesuddannelse tilpasset skandinavisk kultur og læringsstil
  • en dybdegående forståelse for bestyrelsesarbejdets kompleksitet
  • viden og redskaber til at spille en nøglerolle i bestyrelsen
  • solid indsigt i prioritering af indsatser og effektiv beslutningstagning under tidspres
  • viden om bestyrelsens ansvar og pligter ift. lovgivning og god corporate governance
  • værdifuld indsigt i samspillet mellem bestyrelsen, ledelsen og ejere
  • viden om risikostyring og værdiskabelse
  • en intens læringsoplevelse designet til dig, der har et travlt program til dagligt
  • praksisorienteret undervisning og konkrete værktøjer, som du kan anvende med det samme

2020 DISC nordic

  • Certificeret i 15FQ+ personprofilværktøj til leder- og organisationsudvikling
  • Certificeret i DiSC som bidrager hver dag til at gøre ledere og medarbejdere mere effektive i kommunikationssammenhænge. Det anvendes i dag af HR-professionelle, ledere, trænere og konsulenter i hele verden

2018 MacMann Berg

Bæredygtig ledelse/arbejdskulturer

  • Strategier for arbejdet med bæredygtige arbejdskulturer
  • Sammenhængskraft og samarbejde i organisationen
  • Social kapital med fokus på kerneopgaven
  • Ledelsesteorier
  • Sproget som kulturskaber
  • Fra strategi til handling
  • Fra ambitiøse idéer til kompetente handlinger

2016 Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet

Master i Konfliktmægling

  • Teoretisk vidensfelt om konflikters opbygning, udvikling og afvikling i organisationer, individuelt, i grupper og i almene samfundskonflikter på de strukturelle og interpersonelle niveauer
  • Kompetencer inden for mægling og meditation på alle niveauer
  • Dannelse og opførsel som en faktor i konflikt op- og nedtrapning
  • Inddragelse af medarbejdere i konfliktløsning
  • Forskningsbaseret tilgang til konflikthåndtering og -mægling
  • Sprogets og kulturens indflydelse på konflikter
  • Parts perspektiv på konflikt, som sikrer, at alle bliver hørt, set og mødt
  • Processuel retfærdighed

2008 Center for Familie og Psykoterapi

Familieterapeutisk efteruddannelse

  • Fokus på de svære samtaler og behandling

2004-2010 Institut for Gestaltanalyse

Certificeret terapeut og supervisor

  • Speciale i individuelle samtaler og udvikling i gruppesammenhænge
  • Det indre lederskab

2000 Aalborg Universitet

Diplom i psykologi, ledelse og pædagogiske processer

Erhvervsmæssig baggrund

VIA University College

Adjunkt

  • Eftervidereuddannelse socialområde
  • Undervisning, udvikling og facilitering

Højmanns ApS

Chefkonsulent

  • Leder- og organisationsudvikling på alle niveauer i private og offentlige organisationer
  • Personprofilanalyser
  • Konfliktmægling
  • Arbejdsmiljø
  • Supervision / sparring

Leder i selvejende fond

Overordnet leder af tre afdelinger med fagligt, økonomisk og personalemæssigt ansvar.

Selvstændig konsulent

  • Faglig konsulent på opholdssteder for domsanbragte unge
  • Supervisor af specialkonsulenter i PPR, pædagoger, sygeplejersker, rådgivere, behandlere, funktionærer, o.a.
  • Kurser i konflikthåndtering og mæglende tilgang
  • Tilsyn på dag -og døgninstitutioner inden for psykiatriske tilbud for unge og voksne på Færøerne
  • Konfliktmægling
  • Coaching og udvikling af lederskab
  • Screening og behandling i lukkede fængsel

Skanderborg Kommune

Gruppeleder og familiekonsulent i familiehuset

  • Dagbehandlings afsnit med fokus på individuel og gruppebehandling